Åbningskoncert

Copenhagen World Music Festival
ÅBNINGSKONCERT på Rådhuspladsen
Onsdag 5. september kl. 14.45 – 19.30

Traditionen tro er åbningen af Copenhagen World Music Festival 2018 årets mest mangfoldige musikalske københavnerbegivenhed. DJ Badian åbner dagen kl. 14.45 og spiller også mellem programpunkterne:

  • Kl. 15.00 Åbningstale v. Maria Frej, Kultur- og fritidsudvalget, Københavns kommmune og Lars Aslan Rasmussen (mf)
  • Kl. 15.30 Hvalfugl
  • Kl. 16.45 Feridah Rose
  • Kl. 18.30 BraAgas

Fra scenen på Rådhuspladsen byder vi velkommen til bandet Hvalfugl, der tager udgangspunkt i kontemporær nordisk folkemusik. Med nyskrevne kompositioner skaber de stemninger, der både indeholder dansk og svensk tradition samt elementer fra jazz. Lette nordisk toner fremført af tre charmerende ungersvende. Hvalfugl har været i ”mesterlære” det sidste års tid hos et af Danmarks mest originaleog succesrige bands Afenginn. Til stor glæde for begge bands.

Afrosoul-sangerinden Feridah Rose kombinerer en stor og kraftfuld stemme med et særskilt musikalsk og personligt udtryk. Stærke musiktraditioner fra Uganda med nye inspirationer fra gospel og reggae, bliver formidlet på smukkeste vis af den karismatiske sangerinde og hendes 6 mands band. Ørehængende melodier man ikke kan stå stille til.

Tredje og sidste band på scenen er Tjekkiske BraAgas, der her kan opleves for første gang i Danmark! BraAgas har en unik sound, hvor nyere instrumenter kombineres med etniske, historiske instrumenter fra Mellemøsten og Balkan, og bindes sammen af smukke kvinde vokaler og sublime harmonier. Dynamisk, medrivende og energisk musik.

DJ Badian fra Ukraine binder dagen sammen med et eklektisk mix af verdensmusik fra alle verdenshjørner. Glade rytmer der får dig til at danse.

Genre: World, Folk fusion, Afrosoul
Onsdag 5. sept. 2018 kl. 14:45-19.30

Rådhuspladsen, 1599 København V
Entré 0,-
FB side