Sankt Hans Torv

Copenhagen World Music Festivals traditionsrige koncert på Sankt Hans torv, lørdag 8. september kl. 14.45 – 18.30. I år med vestafrikansk festfyrværkeri, spansk flamencodans, og Gadjos med baglama virtousen Orhan Özgur Turan.
DJ Badian åbner dagen kl. 14.45 og spiller også mellem programpunkterne:

Kl. 15.15 Tamala
Kl. 16.30 Flamenco med Rebecca Ortega
Kl. 17.00 Orhan Turan & Gadjos
Kl. 18.30 Tak for i dag

Fra store dele af Vestafrika og Danmark kommer dette orkester, som er en sprælsk eksplosion i dunkende rytmer og farvestrålende dragter. Tamala er dette års mentee band, og præsenteres for første gang på festivalens scener. De er dog ikke uden erfaring. Tamala har givet liv og energi til koncert scener i flere år. Her spilles Djembe, Ngoni, Balaphon og mange andre instrumenter, som er traditionelle for Vestafrika.

Rebeca Ortega er kendt for sin viden om flamenco musik og sang, for en stærk forståelse af rytme, udtryk, elegance og for en høj fysisk evne. Ortega blev født ind i en international flamenco familie og startede sin uddannelse i Carmen Amaya Flamence Cultural Academy i Madrid, med hendes første mester: Dolores Jiménez.

På Roma sproget betyder Gadjo en “ikke-sigøjner”. Disse unge herrer er ikke sigøjnere, men de kan give de fleste kam til deres hår, med hæsblæsende melodier og gigantisk energi. Med baglama virtousen Orhan Özgur Turan i spidsen, er der næsten ingen grænse for festens størrelse.
Dans, klap, og giv den max gas.

DJ Badian fra Ukraine binder dagen sammen med et eklektisk mix af verdensmusik fra alle verdenshjørner. Glade rytmer der får dig til at danse.

Genre: vestafrikansk, flamenco, østeuropæisk sigøjner musik

  • Lørdag 8. sept. 2018 kl. 14.45-18.30
  • Sankt Hans Torv, 2200 København N
  • Entré 0,-
  • FB side