TUHAF


Oplev ægte tyrkisk syrerock under Copenhagen World Music Festivalen live på Kulturstationen Vanløse

Det dansk/tyrkiske orkester Tuhaf spiller funky anatolsk syrerock med rødder i 70’ernes psykedeliske guldalder i Tyrkiet. Gamle folkesange og moderne budskaber flettes sammen i et musikalske univers, der både hylder syrerockens skæve, sære og vilde fester, men også kendetegnes af vemod, hjemve og nostalgi. I midten af g-funk synthesizers, groovende trommer og rå psych-guitarer tøjler frontkvinde Berrin Bas musikkens mange udsyrende, højtflyvende, ærlige og rå bølger.

Tyrkisk syrerock tradition
Tuhaf er traditionerne i moderne klæder, og svævende ind og ud af de mange tyrkiske referencer kommer både hiphop samples og vilde skævvridende funkrytmer. Konstant balancerende på kanten af syrerockens sorte huller, lokker bandet dig til at tage springe med dem og forsvinde ind i festen og dansen med dem. Publikum kan se frem til badass syrerock og berusende sufitrance i smuk kombination når Tuhaf rammer Roots&Hybrid.

Showet er et samarbejde med Kulturstationen Vanløse og Colossal Booking

Genre: Funky anatolsk syrerock

  • Torsdag 5. sept. 2019 kl. 20.30
  • Sted: Kulturstationen Vanløse, Indgang: Frode Jakobsens Plads 4, 1. sal, 2720 Vanløse
  • Entré: 80,- + gebyr. 100,- i døren.
  • Billetsalg
  • Hjemmeside

Der er lukket for kommentarer.